Laserbehandling

Laserterapi består af lysforstærkning ved stimuleret udsendelse af stråler. Det er en behandlingsform bestående af koncentreret energi som tilføres cellerne. Cellerne bruger denne energi til at fremme kroppens egen naturlige helingsproces. Herved øges immunforsvaret og blodgennemstrømningen i området som behandles med laser. Dette bevirker, at den naturlige helingsproces fremskyndes, og man derved opnår en kortere restitutionsfase.

Hvornår bruger man laser:

  • Sportsskader, da det giver en hurtigere koagulation ved akutte skader f.eks. ved forstuvninger og fibersprængninger.
  • Gigt/ledsmerter, da det virker smertedæmpende ved at stimulere kroppens egen produktion af endorfin.
  • Overbelastningssmerter f.eks. ved overrivning/forstrækning af muskelfibre.
  • Reducering af arvæv.
  • Reducering af bindevævsbeskadigelse.
  • Behandling af inflammatoriske tilstande. Specielt ved hævelse og smerte.
  • Smertebehandling.

De fleste vil mærke en positiv effekt efter ca. 2-3 behandlinger. Dette kan naturligvis variere lidt afhængig af, hvilken tilstand vævet er i.

Bivirkninger:

Laserterapi er en smertefri behandlingsform. De eneste kendte behandlingsreaktioner er begrænset til en murren og en smule uro i det behandlede område.
Begge dele er ganske ufarlige og aftager kort tid efter endt behandling.